Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag

søndag den 31. januar 2010

Broderede knapper - lavet af Birthine

Du finder de fineste keramik og broderede knapper, hos Birthine.
Kig ind forbi hendes hjemmeside og se flere af de inspirerende, smukke og meget forskellige knapper ved selvsyn...
Knap broderet med uld, metaltråd,Valdani Pearl Cotton og Perle 8. Knappen måler 38 mm.

Collage med broderede og keramiske knapper

Keramik knapper
Strikkede knapper
Broderidetaljer

søndag den 20. december 2009

Elvira og Folklore - strikkeprojekter til det nye år



Har netop købt opskrift og garn hos Holst garn -efter et tip fra siden her, til at strikke modellen Elvira designet af Rasmilla.

Vil lave den i farven Crocus, som jeg synes er en meget lækker lilla nuance, mørk med en blålig tone der ikke er for rød.










Har også bestilt Farvekort fra Holst, så jeg kan vælge garn til de mange cardiganprojekter, jeg har beskrevet tidligere.

Havde tænkt jeg skulle strikke i hvertfald en cardigan mere i modellen "Mini" fra design Club.dk. (er netop ved at være færdig med den grå i original udgaven med garn fra Heinrichsen Uldspinderi) og da der ikke er så mange farvenuancer, tænker jeg at prøve med nogle af de mange farver der findes i Super Soft garnet fra Holst Garn, nok i nogle af de grønne nuancer....



Overvejer om jeg også skal forsøge mig med at strikke en "Pine"Cardigan fra Amimono, der har jo været skrevet en del om på den skulle være svær at strikke, del fordi der vist er fejl i opskriften og dels fordi den er strikket i patent, men jeg tror jeg vover forsøget...








Fik også købt opskrift til den fine "Folklore"Cardigan fra Anne Strange, som jeg er meget spændt på om jeg kan finde ud af.
Har læst mig frem til at opskriften skulle være letlæselig, så jeg håber jeg kan hitte ud af den....


Den kan jo laves i mange nuncer, du kan se nogle af dem her og her. "UniKarina" har også fået lavet sig en fin udgave.


mandag den 7. december 2009

Cardigan

Var et smut inde om Sommerfuglen forleden for at købe materialer til denne cardigan - " Mini" fra Design * Club * dk

Modellen er enkel at strikke, da den kræver ikke så mange teknikker. Den strikkes oppefra og ned, hvilket jeg synes er rigtig godt, for så kan man selv justere længden efter behov. Er næsten færdig med bærestykket. Fik også købt "Knit Picks"  Deluxe rundpindesættet i træ, til den nette sum af  sekshundrede-og-noget.

Pyyhh, synes det var mange penge at bruge på strikkepinde, men pindene er ret lækre at strikke med, de er nemme at "samle", og garnet glider fint henover overgangen mellem pind og wire. Da jeg ikke har så mange rundpinde i forvejen, er jeg indtil videre overbevist om at det er en god investering.


Jeg strikker modellen i den viste grå farve, som jo er rimlig klassisk, men tænker jeg vil prøve at strikke den i andre typer garn også.

Er ret lun på "Supersoft 100%" uldgarnet der sælges hos Holst Garn.
Har ikke strikket i det før, men der står om der, at det er et klassisk 2-trådet garn i ren ny uld, som kan strikkes med 2 eller flere tråde samlet.

 Jeg har dog en del problemer med at vælge imellem alle de smukke farver.... Kunne strikke cardigans i op til 30 af farverne, men tror det bliver lige i overkanten....Må vist have fat i et farvekort, inden jeg (som sædvanlig) får købt for meget garn. Må indrømme, jeg er ret glad for at have garn i mange farver på lager, så er der jo altid liige til et tørklæde eller en hue....

For at få strikkefastheden til at passe til cardiganen, regner jeg med at skulle strikke med to tråde af Supersoft garnet. Sidder lige nu med overvejelser omkring at strikke med to forskellige nuancer, der ligger op ad hinanden, for at give et spil til cardiganen....      Så kunne jeg fx vælge mellem disse:



mandag den 2. november 2009

Kim Hargraves



Kim Hargraves arbejdede for Rowan i en del år, inden hun tog springet som selvstændig.



Se de mange fine designs på hendes hjemmeside, hvor du også kan købe strikkebøger med opskrifter inddelt efter årstider.


søndag den 1. november 2009

Strik fra Rowan





Mere strik, denne gang fra det engelske mærke Rowan der spænder vidt, fra pæn og nydelig engelsk 40'er stil, til klassisk fårehyrdetweed og elegant aftenstrik.









Se foto fra deres mange bøger og strikmagansiner og lad dig inspirerer til vinterens mange lange aftener med strikpindene i hånden....

fredag den 23. oktober 2009

Strik fra Amimono

Amimono er en mindre dansk virksomhed, med start i 2005, drevet af den danske strikdesigner Helga Isager, datter af den anerkendte stridesigner Marianne Isager.
Amimono levere strik i højeste kvalitet, hvad angår både materiale, design og forarbejdning.



Se flere lækre, delikate billeder af fin og lun strik butikken Amimono beliggende i Kronprinsessegade 1 i KbH. K eller i "Knitknit"- webshoppen.



Bliv inspireret af de skønne tørklæder og cardigans, grib pindene og bliv klædt på i den kolde vintertid...


Related Posts with Thumbnails