mandag den 7. december 2009

Cardigan

Var et smut inde om Sommerfuglen forleden for at købe materialer til denne cardigan - " Mini" fra Design * Club * dk

Modellen er enkel at strikke, da den kræver ikke så mange teknikker. Den strikkes oppefra og ned, hvilket jeg synes er rigtig godt, for så kan man selv justere længden efter behov. Er næsten færdig med bærestykket. Fik også købt "Knit Picks"  Deluxe rundpindesættet i træ, til den nette sum af  sekshundrede-og-noget.

Pyyhh, synes det var mange penge at bruge på strikkepinde, men pindene er ret lækre at strikke med, de er nemme at "samle", og garnet glider fint henover overgangen mellem pind og wire. Da jeg ikke har så mange rundpinde i forvejen, er jeg indtil videre overbevist om at det er en god investering.


Jeg strikker modellen i den viste grå farve, som jo er rimlig klassisk, men tænker jeg vil prøve at strikke den i andre typer garn også.

Er ret lun på "Supersoft 100%" uldgarnet der sælges hos Holst Garn.
Har ikke strikket i det før, men der står om der, at det er et klassisk 2-trådet garn i ren ny uld, som kan strikkes med 2 eller flere tråde samlet.

 Jeg har dog en del problemer med at vælge imellem alle de smukke farver.... Kunne strikke cardigans i op til 30 af farverne, men tror det bliver lige i overkanten....Må vist have fat i et farvekort, inden jeg (som sædvanlig) får købt for meget garn. Må indrømme, jeg er ret glad for at have garn i mange farver på lager, så er der jo altid liige til et tørklæde eller en hue....

For at få strikkefastheden til at passe til cardiganen, regner jeg med at skulle strikke med to tråde af Supersoft garnet. Sidder lige nu med overvejelser omkring at strikke med to forskellige nuancer, der ligger op ad hinanden, for at give et spil til cardiganen....      Så kunne jeg fx vælge mellem disse:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts with Thumbnails