fredag den 27. august 2010

Holbæk Kunsthøjskole 2010

Har igen været på fantastiske Holbæk Kunsthøjskole og havde endnu engang porcelæn/keramik.

Denne gang med Christin Johansson som lærer. Det var en rigtig god oplevelse og jeg kan endnu engang klart anbefale ALLE at forære sig selv et højskoleophold....

Jeg lægger et par billeder ind her og vender snart tilbage med flere foto..


lørdag den 5. juni 2010

Håkan Hellström


Har netop erfaret at min absolutte yndlings, top favorit af svenske musikere Håkan Hellström, endnu engang kommer til Danmark og spiller i Store Vega til efteråret, det er intet mindre end fantastisk.....


Musikintro:

Håkan kom på manges læber, da han for 10 år siden i maj 2000 udkom med singlen "Känn ingen sorg för mig Göteborg". Nummeret blev i oktober samme år udgivet på CD'en af samme navn, hvor bl.a. numrene "En vän med en bil", og "Nu kan du få mig så lätt", er gode - første- og sidstnævnte nummer er helt fantstisk live og kan få alle til at synge med...


I 2002 udkom CD'en "Det är så jag säger det", hvor nummeret "Kom Igen Lena" blev et stort hit -også i Danmark, hvor P3 spillede det flittigt. På albummet findes også det skønne nummer "Den fulaste flickan i världen" og kærlighedsballaden "Det är så jag säger det"


I februar 2005 udkom CD'en "Ett kolikbarns bekännelser", her var det især nummeret "En midsommarnatts dröm", der blev et hit. Numre som "Jag har varit i alla städer" og "Brännö serenad" hører også til blandt mine yndlings.

I december 2005 udkom CD'en "Nåt gammalt, nåt nytt, nåt lånat, nåt blått", hvor der er så mange gode numre, at det er svært at nævne en favorit. Nummeret "Klubland" er der mest gang i, men stille numre som "Jag hatar att jag älskar dig och jag älskar dig så mycket att jag hatar mig", nummeret "13" der har en fin og enkel tekst..  "Så länge du är med mig", "Jag vill ha allting ", "Precis som Romeo" alle sange er smukke, smukke og dejlige at lytte til....

I marts 2008 udkom "För Sent För Edelweiss" hvor nummeret "Tro Och Tvivel" kan få mig i godt humør og få mig til at bevare optismismen, på selv de mest grå regnvejrsdage... Numrene "Jag Vet Inte Vem Jag Är Men jag Vet Att Jag Är Din" og "För Sent För Edelweiss" er også gode...



Har haft den store fornøjelse at se ham live 3 gange, han giver de fedeste live-koncerter :-) kan anbefales...

søndag den 30. maj 2010

Record the Day

Kom forbi den skønneste bog forleden der hedder Record the day



Den viser nogle meget inspirerende scraps, ud fra princippet "vis dagen"

Nedenfor ser du nogle af mine yndlings scraps, men se flere på denne skønne, skønne side....


















Zaishu


I mit tidligere indlæg om Florence Broadhurst viste jeg et billede af en skøn taburet hvor hendes mønsterdesign var brugt, den stammer fra firmaet Zaishu.


Nedenfor ser du et billede af nogle andre skamler som firmaet har skabt bl.a. i samarbejde med forskellige tekstildesignere såsom Nicola Cerini og Rachel fra Bird Textiles. De er alle håndtrykt med mønstre der er inspireret af det lokale flora og dyreliv.

Andre skamler er trykt med japanske motiver og jeg synes jo japanske tekstiler og mønstre er noget af det smukkeste i verden, så dem er jeg ret vild med.

Du finder Zaishus hjemmeside her 

Florence Broadhurst - 1899-1977.


Florence Broadhurst var en kompleks, excentriske og talentfuld australsk kvinde. Hun boede i England, Asien og Australien, hun var meget kreativ og både dansede, sang, malede billeder. Florence Broadhurst er i dag mest berømt for sit design af mønstre til tapet og tekstiler.

I 1959 etablerede Florence Broadhurst ”Australian (Hand Printed) Wallpapers Pty Ltd.”, hvilket senere blev til ”Florence Broadhurst Wallpapers Pty Ltd.”

 
 
 
    
 
 
Florence Broadhurst’s spraglede, geometriske og natur-inspirerede overdimensionerede designs var alle håndtrykte.
   

 
 
Tekniske fremskridt i hendes atelier inkluderede print på metalliske overflader, udvikling af et vaskbart, vinyl-coatet finish og et tørrestativ system, der gjorde at hendes tapeter kunne blive produceret i store mængder.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Florence Broadhurst arbejdet aktivt indtil hendes død i oktober 1977, hvor hun døde i en alder af 78 år, på en temmelig makaber måde, idet hun blev myrdet i sit studie.
 
Mordet blev aldrig opklaret.
 
 
 
 
 
 
   
 - fotos fra bogen ”Florence Broadhurst - her secret &extraordinary lives” af Helen O’Neill
 

Broadhurst's ”bibliotek” af mønstre og silketryksrammer blev året efter hendes død i 1978, solgt til Wilson Fabrics and Wallcoverings der ikke havde den store succes med at sælge tapet i 1980’er og derfor endte med at sælge ”biblioteket” videre til Signature Prints, der i dag ejer rettighederne til hendes mønstre


Fem hundrede og tredive Broadhurst designs er der i Signature Prints kollektion, men kun en lille del er trykt op til tapet og stof. Selskabet bevarer en streng kontrol med Florence Broadhursts design og er meget optagede af at bevare produktionen på deres fabrik, der er beliggende i Sydneys indre bydel.

Firmaet producerer i dag forskellige typer produkter såsom gulvtæpper, tapeter og metervarer. Sidstnævnte bliver bl.a. brugt til at producere puder, tasker og punge.

På nettet kan man af og til støde på andre der har brugt tekstilerne til at fremstille div. accessories, ombetrække en stol eller syet en pude, eller brugt tapeterne til at dekorere møbler med.


I 2008 malede Emma Hack disse modeller med udgangspunkt i Broadhurst fantastiske tapetdesigns. Der er vildt fascinerende at se hvor flot modellerne bliver et med tapeterne. Emma Hack er indtil videre den eneste kunstner med tilladelse til at bruge Broadhurst's designs i hendes kunst.

                                                                                          Foto fra ”Bodyart” af kunstneren Emma Hack


Jeg er selv ret vild med de mange tekstiler der bliver lavet og har planer om at ombetrække en lænestol med op til flere Florence Broadhurst’s designs, problemet er bare at jeg ikke kan vælge… se blot på disse smukke designs, alle unikke med et smukt, men meget forskelligt udtryk, der gør det umuligt at vælge…


Hvis du er interesseret i at læse mere om Florence Broadhurst, kan jeg helt klart anbefale Helen O’Neills bog ”Florence Broadhurst - her secret &extraordinary lives”. Bogen giver et godt indblik i hendes livshistorie og er fyldt med billeder af Florence i hendes forskellige aldre og hendes mange prints og designs. Bogen kan købes på nettet.
I 2006 blev der lavet en film om hendes liv. ” Unfolding Florence: The Many Lives of Florence Broadhurst” af Gillian Armstrong.

mandag den 8. marts 2010

Rie Elise Larsen



I foråret 2008 lancerede stylist Rie Elise Larsen for første gang sin egen kollektion af tilbehør til hjemmet.


Rie Elise Larsen har igennem en årrække arbejdet som stylist på en række mode- og interieurmagasiner bl.a. Bo Bedre og Boligmagasinet, kogebøger og stået bag bogen ”Julefryd” (Jyllands-Postens forlag, 2005).


Jeg er stødt på Rie's ting via mit arbejde og har fulgt hende, fra da hun arbejde som stylist og frem til nu, hvor hendes sidste nye forår/sommer kollektion er på trapperne.




Kollektionen består bl.a. af smukke broderede puder og tehætter, tørklæder, fint papir og sjove uro'er.

Har forsøgt at lave et mix af de ting jeg må eje - især puderne passer godt til dem jeg lavede til Grønlykke.com for et stykke tid siden (det er dem der er vist nederst på billedet)...


onsdag den 3. marts 2010

Thomas Dybdahl


Har ikke fået skrevet så meget på bloggen på det sidste, men nu er jeg tilbage og må starte med at komme med en klar opfordring om at til at lytte til -og købe musik af denne skønne, skønne norske singer-song writer

Thomas Dybdahl 


Stødte på ham for nylig, da jeg så en live-koncert på DR K, optaget i Koncerthuset i September 2009 og blev stum over at jeg aldrig havde hørt ham før, tænkte hvem er denne fantastiske mand, der synger smukt (også live), skriver dejlige sange og ikke mindst ser lækker ud...?


Han kunne måske godt minde lidt om en ung Paul McCartney med fuldskæg?





Tjekkede straks hans sange ud på YouTube og hans CD udgivelser ud på hans hjemmeside... 

Og fandt ud af, hans numre er oplagte at lytte til mens man sidder og sysler, har gæster, arbejder ved computer, kører i bil...

Lyt f.eks. til den meget smukke "Adelaide", eller "It's Always Been You", eller "Cecilia",  eller "U", eller "From Grace" eller...


Kan anbefale at købe enten "October Trilogy", der er et box set hvor man får et bredt udvalg af hans sangkatalog fra 2002-04, idet boxen består af hans 3 første CD'er, 1 bonus Cd med B-sider, samt 1 DVD, den kan købes på nettet for omkring 200,-så man får rigtig meget for pengene. Du kan læse en anmeldelse af boxen her


Eller man kan købe hans sidste nye udgivelse" En Samling", som er en Greatest Hist/opsamling af hans numre fra 2002-2009, på den CD er der rigtig mange af de gode numre på også....faktisk alle dem jeg har givet link til tidligere...

Du kan iøvrigt læse hans blog her
Related Posts with Thumbnails